Her bliver sikkerhed helt konkret.

Alt for mange ledere bliver mødt med krav om færre ulykker uden samtidig at få den nødvendige træning i, hvordan man gør dét. Vi får tit spørgsmålet: ”Jeg er blevet bedt om at ’gøre bedre’ på sikkerhed i mit team, og det vil jeg gerne, men hvad skal jeg gøre?” Dette forløb er svaret på dét spørgsmål. Vi træner jer i 8 metoder og processer, som I selv kan gentage forfra efter forløbet og på den måde selv fortsætte bevægelsen.

Målgruppe:

Virksomheder, forretningsområder, afdelinger, teams, der har fælles kultur og ønsker at arbejde aktivt med at forbedre sikkerhedskulturen.

Udbytte:

  • Fælles viden og sprog om sikkerhed, ledelse og kultur.
  • Afstemning af forventninger til roller og ansvar om sikkerhed i jeres virksomhed.
  • Viden om grundlæggende redskaber til at lede og skabe den sikkerhedskultur, I ønsker.
  • Kendskab til personlige styrker og udfordringer i forhold til et skabe en god sikkerhedskultur.
  • Fællesskab om jeres sikkerhedskultur.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på dette:

Ledere har brug for en grundlæggende viden om sikkerhed, ledelse og kultur, så det bliver konkret for dem, hvad de hver især og sammen kan gøre for at få færre eller ingen arbejdsskader på jeres arbejdsplads.

Forløb:

Modul 1 (2 dage):              Hvad sker der i virkeligheden? Link

Ser du det samme, som jeg ser? Link

Ønskesedlen Link

Hjemmearb. (4 timer)     Er jeg blevet hjemmeblind? Link

Individuel coaching (1½ time per person)

Modul 2 (1 dag)                 Hvem er på min bus? Link

Individuel coaching (1½ time per person)

Modul 3 (1 dag)                 Hvordan kan jeg hjælpe dig? Link

Modul 4 (1 dag)                Hvad hører du, når jeg taler om sikkerhed? Link

Hjemmearb. (2 timer):    Afslutningsopgave

Modul 5 (24 timer)           Afslutning: Hvem er vi nu & Hvor skal vi nu hen?

 

Praktiske oplysninger:

Trænere: Lisbeth Holberg og Lars Thomsen

Varighed: 7 dage i løbet af 2 år.

Sprog: Dansk og engelsk.

Det får du:

  • Op til 30 ledere på ét forløb
  • Undervisning tilpasset jeres virksomhed
  • Case-orienteret undervisning.
  • Undervisningsmateriale
  • Kursusbevis
  • Rejseomkostninger i Danmark

I skal selv sørge for:

  • Undervisningslokale (projektor, 2 flipover, vægplads til gruppearbejde i samme rum).
  • Forplejning